Masser af gode ressourcer går tabt, når børn og unge skal anbringes udenfor hjemmet. Kommunerne kunne nemlig i langt højere grad, end de gør, lade udsatte børn og unge komme i pleje hos familie og venner – de såkaldte netværksanbringelser.
Men kun under seks procent af børnene ender sådan, og det er langt mindre end i Norge og Sverige, hvor det er omkring 15 procent.
Advokat Lars Buurgård arbejder med anbringelsessager og er rystet over, at socialådgiverne ikke er bedre til at se de ressourcer, som familierne har at byde på i forhold til omsorgssvigtede børn og unge.
Når jeg modtager materiale i en sag, kigger jeg efter, om man har belyst mulighederne for at anbringe børnene i familien eller indenfor netværket, det siger loven, man skal, siger Lars Buurgaard.
Men ofte kan jeg ikke finde det. Man har ikke foretaget de belysninger eller blot ganske kort skrevet, at man vurderer, der ikke er muligheder i netværket, siger han.
21Søndag ser i aften nærmere på problematikken omkring netværksanbringelser. Du kan møde en 14-årige pige, der er gået under jorden, fordi hun ikke må komme i pleje hos de familiemedlemmer, der ellers står klar til at hjælpe. Kilde: DR
Læs også
