Ekstra støtte til udsatte børn, unge og familier

Børn og familier med behov for behandling og støtte skal hjælpes hurtigere i Vesthimmerland. I går besluttede socialudvalget at ansætte en ekstra medarbejder – foreløbig for et halvt år.

10 familier og syv børn og unge venter på at få hjælp – i værste fald er ventetiden et halvt år. Det er for lang tid – men vi kunne ikke forudse det, siger udvalgsformand Kurt Friis Jørgensen.

Det er op til en vurdering, om problemerne med ventetid er for opadgående eller er overstået efter en kortere periode. Nu har man så vurderet, at behovet for hjælp og støtte er større end tidligere og af længerevarende karakter. Derfor har vi truffet beslutning om at ansætte ekstra mandskab.

Før det halve år er gået skal forvaltningen vurdere, om behovet for ekstra arbejdskraft fortsat er tilstede. I så fald er det muligt, at ansættelsen forlænges.

Når ventetiden på forebyggende hjælp stiger, så skyldes det blandt andet, at forvaltningen arbejder målrettet på at undgå anbringelser af børn og unge, forklarer Kurt Friis Jørgensen. Kilde: DR

Læs også

Aflastning for udsatte unge

Særligt tilrettelagt ungdomsuddanelse

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.