Den kriminelle lavalder skal op

Sidste år sænkede regeringen den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Det har ført 200 sager med sig, hvor 14 årige er blevet retsforfulgt. Antallet af domme og sagernes karakter gør, at oppositionspartiet SF ønsker at vende tilbage til den oprindelige kriminelle lavalder på 15 år.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der er tale om småkriminalitet. Der er ingen 14 årige, der springer ud som hardcore kriminelle unge, og det var den retorik regeringen anvendte, for at få forslaget igennem sidste år, siger retsordfører for Socialistisk Folkeparti, Karina Lorentzen til DR Nyheder.

De 14 årige dømmes primært for butikstyveri og trafikforseelser. Og det bekræfter ifølge SF ikke det billede, som regeringen i sin tid malede op. Regeringen har haft brug for at sige, at der var et stort problem for at legitimere at nedsætte den kriminelle lavalder. Men de her tal viser med al ønskelig tydelighed, at det var ikke nødvendigt.

SF mener, at løsningen på helt unge kriminelle ligger uden for retslokalerne. Når unge bliver taget i noget kriminelt skal der være en konsekvens. Men den konsekvens skal ikke være strafferetslig. Den skal være social. Det er det, der hjælper, og derfor vil en ny regering også sætte den kriminelle lavalder tilbage til 15 år.

De konservative, der indførte ændringen i lovgivningen, er anderledes tilfredse med det, de ser fra Danmarks Statistik. Det her er positive tal. Hvis vi ser på tidligere tal for helt unge på 14 år, så var der flere der var sigtet for meget grov kriminalitet. De tal ser ud til ikke at være så højt efter at den kriminelle lavalder er sænket, siger retsordfører for de Konservative, Tom Behnke.

Blandt de 200 sager mod 14 årige, der er ført siden loven trådte i kraft i juli 2010, er der 26 sager om vold, to sager om grov vold, fem om røveri og en enkelt om voldtægt.

Også regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, læser tallene markant anderledes end SF. Tallene viser, at der har været behov for at sænke den kriminelle lavalder. Vi kan nu sanktionere og sende et signal til de helt unge kriminelle om at “den går altså ikke”. Det havde vi ikke mulighed for før, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Ordføreren afviser, at tyverier, som udgør de 98 ud af de i alt 200 sager, ikke skulle være grov kriminalitet. Tyveri er grov kriminalitet for dem det går ud over. Vi har en vigtig interesse i at unge overhovedet kommer ind i en kriminel løbebane. Kilde: DR

Læs også

Støtte til kriminelle unge>>

Indsats for omsorgssvigtede børn og unge>>

,

Skriv en kommentar

Underretninger vedr. udsatte børn og unge

Rådmand mener henvendelser om udsatte børn og unge kan forebygge, at de bliver behandlingskrævende.

Familie- og beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen (S) er glad for, at der sidste år kom 1407 underretninger om udsatte børn og unge, som Nordjydske Stiftstidende beskrev fredag. Glad, forstået på den måde, at man så kan hjælpe de børn, der har det svært.

Hun ser også stigningen i antallet af underretninger som et bevis på, at kommunens eget uddannelsesprogram “På tværs” har haft en effekt, eksempelvis har der været en stigning i antallet af underretninger om omsorgssvigtede børn og unge fra sundhedsplejen.

Det ligger helt i tråd med, at hvis der går noget galt med børns udvikling, så skal vi have fat på dem tidligt. Det er vi kun glade for at se. Det kan være belastende, at der kommer flere underretninger, men det er vigtigt, at vi får hjulpet børnene, siger familie- og beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen (S), der i går så på antallet af underretninger sammen med resten af familie- og socialudvalget.

Hun henviser til, at nogle henvendelser blot betyder, at der er enkle ting, der skal justeres. Underretninger er ikke ensbetydende med, at børn skal anbringes. Det er ensbetydende med, at børn har brug for hjælp. Det kan godt være, at børnehaven skal være bedre til nogle ting.

Hun peger på, at underretninger kan være med til at forebygge, at nogle børn bliver behandlingskrævende, hvis man får henvendelserne i tide. Undreretninger som sådan er fint. Når der sker noget med en Brønderslev-sag, så kan der godt være nogen, der underetter, fordi der er rod i haven. Vi har også fået nogle underretninger, der var åbenlyst grundløse, men det er også okay.

Udvalget har bedt forvaltningen om en status for, hvor mange underretninger, der kommer i 2011 indtil vider. Opgørelsen skal ligge klar efter sommerferien. Vi vil følge med i, hvad der sker på området.

Medlem af familie- og socialudvalget Jørgen Andersen (SF) mener også, at det er fint, at der er en stigning i antallet af undreretninger. Det er godt, at man er blevet bedre til at se de her forskellige børn og unge, som har nogle problemer, siger Jørgen Andersen.

Omvendt mener han også, at det er bekymrende, at der er så mange børn og unge, hvor der er behov for en underretning. Det er rigtigt mange børn og unge, der har psykiske problemer og har sundhedsskadelige symptomer. Det er der, hvor væksten er størst, og det skal man være ekstra opmærksom på.

Antallet af underretninger om sundhedsskadelige symptomer steg i 2010 til 125 mod 63 i 2009. Barnet psykiske problemer gav sidste år anledning til 178 underretninger mod 120 året før. Kilde: Nordjydske

Læs også

Unges brug og misbrug af rusmidler>>

Tilbudsportalen for sociale tilbud til børn og unge>>

Skriv en kommentar

Hver femte af alle danske unge er udsat for vold i hjemmet

Hvert femte ung i 8. klasse er blevet udsat for fysisk vold mindst en gang af sin far eller mor i det forløbne år. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra SFI. Forsker Sara Korzen fortæller i nedenstående video om undersøgelsens resultater.

,

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.